Medarbejdere

  • Alle

Businessmann A/S er et 100 pct. dansk ejet IT-løsningshus stiftet i 1992. Dengang var salg af hardware kernen i forretningen, men gennem årene er vi blevet mere og mere specialiseret.

I dag beskæftiger vi os primært med salg, rådgivning, design, implementering og drift af IT-infrastruktur og virtualiseringsløsninger. Blandt vores medarbejdere finder man nogle af landets bedste og mest erfarne IT-konsulenter.

Microsoft, Citrix og VMware er de bærende software kræfter i de fleste løsninger, vi anbefaler vores kunder og de fleste hardware løsninger leveres i samarbejde med Dell Technologies. Med specialister indenfor hvert af disse områder har Businessmann kompetencerne til at hjælpe virksomheder med solide IT-løsninger, der gør en forskel hver dag.

Skønt virksomheden geografisk er placeret i Glostrup, er vi landsdækkende. Som specialist i virtualiserings-løsninger tør vi godt skrive under på, at den fysiske afstand spiller en stadig mindre rolle, hvis bare man har den rigtige teknologi.

Udover Henrik Lassen, der er Chief Financial Officer (CFO) for Businessmann, består ledelsen af Henrik Marcher Christensen (CIO), Martin Vang Kristiansen (COO), Dennis Larsen (CCO) & Leif Elgaard Høj (CTO).