Værdifulde partnerskaber

Hos Businessmann er kunden altid i centrum, hvilket afspejler sig i, at virksomhedens aktuelle behov er styrende for valget af teknologi. For at opnå friheden til at udvælge den mest optimale løsning for kunden har vi i årenes løb indgået en række værdifulde partnerskaber indenfor forskellige teknologiområder:

Citrix Gold Solution Advisor

Businessmann har i mange år arbejdet med centralisering og virtualisering. Derfor har det også været naturligt at indgå samarbejde med Citrix. Gennem de seneste 20 år har Citrix arbejdet med visionen om at bringe applikationer, data og desktops ind i datacentret uden at gå på kompromis med de krav, virksomheder stiller til sikkerhed, oppetid og datakryptering. 

Vores samarbejde med Citrix betyder blandt andet, at vi kan tilbyde vores kunder adgang til data og applikationer uden skelen til, hvilken type enhed, der anvendes, og hvorfra medarbejderen kobler op. Citrix løsninger er især kendt for garanteret oppetid, optimeret båndbredde samt kryptering af datatrafikken. Desuden tilbydes en række løsninger til endpoint monitorering og Single Sign On.

 

VMware Premier Partner 

Vi har været med på virtualiseringsbølgen fra begyndelsen, og har store forventninger til det som løsningsområde i de kommende år. De fleste virksomheder har virtualiseret dele af deres infrastruktur, men de færreste har taget det fulde skridt, hvilket betyder, at der stadig er et stort uudnyttet potentiale. 

VMware er blandt de absolutte frontløbere indenfor virtualisering. Derfor har vi gennem tiden opbygget et tæt samarbejde, hvilket i 2010 førte til, at Businessmann som et ud af to løsningshuse i Danmark blev udnævnt til VMware Premier Partner. 

Udnævnelsen skyldes en kombination af, at vi med succes har gennemført nogle af de mest komplekse virtualiseringprojekter i landet, og at vi har nogle af de højest certificerede konsulenter inden for VMware. 

Vores konsulenter har opnået alle kompetencer i VMware partner-programmet: Infrastructure Virtualization, Desktop Virtualization og Business Continuity. Desuden har vi deltaget i VMware Lighthouse programmer, ligesom vores konsulenter og arkitekter har gennemgået uddannelse i VMware’s Cloud Produkter.

 

Microsoft Gold Certified Partner 

For de fleste virksomheder udgør produkter fra Microsoft en væsentlig andel af infrastrukturen. Derfor er det også naturligt for Businessmann at have et godt og tæt forhold til Microsoft. Vi har i mange år haft specialister indenfor Microsoft BackOffice produkterne, som Active Directory, Exchange, Sharepoint, Fil / Print samt SQL - og vi har lavet en lang række løsninger for vores kunder baseret på disse produkter. 

Igennem de seneste år har vi øget vores fokus på Microsoft løsninger såsom Lync og virtualisering. 

En væsentlig årsag til det øgede fokus er en kraftig stigning i efterspørgslen på baggrund af den projektmodel, vi arbejder ud fra. Samtidig har vi øget vores konsulent ressourcer og dermed styrket vores Microsoft samarbejde i bredden. Størstedelen af vores konsulenter har som minimum en Microsoft IT Professional (MCITP) uddannelse og er således godt trænede i mange af Microsofts infrastrukturløsninger. Som følge af dette fokus har vi senest opnået Guld Partner status på virtualiseringsområdet.