Microsoft Exchange / Lync konsulent i Vejle.

Businessmann søger knivskarp Exchange / Lync konsulent i Vejle.

Businessmann A/S er i dag et af de førende IT-løsningshuse i Danmark med markedets dygtigste konsulenter indenfor virtualisering og application delivery. Vi har igennem et stykke tid haft god succes med at overføre opskriften på vores gode resultater fra disse områder til et andet vigtigt kompetenceområde: Messaging and Collaboration, hvorfor vi ønsker at ekspandere med yderligere konsulenter, som har viljen til at være blandt markedets bedste.

Som konsulent hos Businessmann, vil du arbejde med både kortere og længerevarende projekter, samt ad-hoc baserede opgaver. Du vil indgå i forskellige teams på tværs af organisationen, hvor du får mulighed for at udvikle dig i samarbejde med branchens bedste.

Vi sætter pris på et stærkt samarbejde mellem account managers, produktchefer og konsulenter – og det er afgørende, at du har en sund forretningsforståelse og anerkender, at IT primært har til formål at forbedre vores kunders forretning. 

Vi forestiller os at du:

  • Har 4 – 5 års erfaring som konsulent.
  • Har en bred viden indenfor IT infrastruktur og er god til at sætte dig ind i nye teknologier.
  • Kan arbejde selvstændigt, med ansvar for egne projekter samt indgå i teams omkring større opgaver.
  • Er god til at formulere dig både skriftligt og mundtligt.
  • Har lyst til at være ude hos kunderne, ca. 80% af din tid vil være fakturérbar.
  • Kan holde hovedet koldt i stressede situationer.
  • Har stærke analytiske evner, som sammen med en god forretningsforståelse, kan hjælpe kunden til den helt rigtige løsning.

Dine kvalifikationer:

  • MCITP certificeret.
  • Lync / Exchange certificeringer.
  • Erfaring med implementering og/eller drift af Exchange 2010, Lync og AD.
  • Gerne erfaring med Hyper-V, SQL eller andre Microsoft produkter.
  • Gerne teknisk kendskab til et eller flere produkter fra VMware og/eller Citrix.
  • Erfaring med projektarbejde vil være en fordel.
  • Erfaring med løsninger der går på tværs af teknologiplatforme vil blive vurderet højt.

 

Stillingen giver dig gode muligheder for personlig og faglig udvikling og vi kan garantere dig et selvstændigt og udfordrende job i et sjovt og uformelt miljø med en stærk kultur og glade kollegaer. Vi tilbyder en attraktiv lønpakke baseret på en fast løn samt mulighed for bonus. Derudover tilbydes en attraktiv pensionsordning med indbyggede sundhedssikringer.

For yderligere oplysninger kontakt Afdelingschef Kennet Hansen, kha@businessmann.dk / Telefon: +45 2780 3262. Send din ansøgning samt CV til job@businessmann.dk. Husk at angive i din ansøgning hvor du har set opslaget.