Jobmuligheder indenfor Modern Workspace

Vores Modern Workspace-team har rigtig travlt og har brug for flere kollegaer. Vi søger derfor flere konsulenter inden for Modern Workspace til et spændende, selvstændigt og udfordrende job! I Businessmann lever vi efter mantraet, at IT og IT-løsningerne skal forbedre og understøtte vores kunders forretning. Derfor vil du blive en del af et stærkt samarbejde mellem salg, arkitekter og konsulenter, der med engagement og integritet sammen skaber og implementerer de rigtige løsninger for vores kunder.

Er du den rette, vil du kunne nikke genkendende til følgende:
Du har en bred viden om IT-infrastruktur, ikke mindst i relation til Modern Workspace. Du mestrer flere af Citrix’ og/eller VMware Workspace teknologier og har kendskab til Microsoft Azure og O365– og måske andre relevante teknologier f.eks. produkter fra Microsoft så som Intune og FsLogix, Stratodesk NoTouch, Dell WYSE tynde klienter og Wyse Management Suite eller lign. Du har erfaring med succesfulde projekter inden for en eller flere af disse områder: Citrix Cloud, Citrix Apps and Desktops, VMware Horizon, virtuelle applikationer og Desktops, User Environment Management og Enterprise Mobility løsninger og måske også Citrix ADC.

Dit mindset er forretnings- og resultatorienteret, og du evner at sætte dig ind i kundernes og brugernes problemstillinger og behov. Du er nysgerrig og tør udfordre kunderne, så de ender med de helt rigtige løsninger, der både understøtter forretningens behov og krav, og sikrer en høj, konsistent kvalitet mod brugerne.
Du trives med store udfordringer, er selvkørende og går gerne forrest og tager ansvar. Du er drevet af at gøre en positiv forskel for dine kunder og kollegaer. Dit engagement er smittende, du er teamorienteret og har lyst til at dele din viden med andre!

Selve arbejdet
Dine arbejdsopgaver vil primært bestå af projektopgaver hos mellemstore og store virksomheder i Danmark. Du vil få lejlighed til både at arbejde med komplekse løsningsdesigns hvis du kan og at gå i dybden med teknologierne som specialist. Hvis du har kompetencerne så vil du som teknisk lead i et projekt få ansvaret for, at kunderne føler sig i gode hænder igennem hele implementeringen, og at projektet bliver leveret til den aftalte tid og kvalitet.
Ud over projektopgaver vil du have et tæt samarbejde med vores salgsorganisation og få ejerskab af konkrete teknologi- og løsningsområder, som du vil arbejde på at udvikle og modne i organisationen og ud mod kunderne.
Vi forestiller os, at du har følgende profil:

  • 1 – 5+ års erfaring inden for Modern Workspace og EUC.
  • Relevant uddannelse og/eller tekniske certificeringer er en fordel men ikke et krav
  • Stor forretningsforståelse og -indsigt.
  • Stærk kommunikator – både skriftligt og mundtligt på dansk og engelsk.
  • Selvkørende, struktureret og ansvarsbevidst.
  • Projektvant.

Udvikling er vejen frem
Vi vil være med til at rykke grænserne for mulighederne med teknologien, og derfor prioriterer vi faglig og personlig udvikling højt. Du får således mulighed for at spille bold med både meget dygtige og meget erfarne konsulenter og arkitekter på området, ligesom vi vil støtte din fortsatte udvikling gennem relevant træning, certificering og konferencer. Vi ved fra erfaring, at det er den bedste måde at udvikle de skarpeste konsulenter og glade medarbejdere på.

Hvem er Businessmann?
Businessmann A/S er et af Danmarks førende løsningshuse med fokus på Datacenter, End User Computing, samt hele Microsoft paletten. Vi har fokus på vores kunders forretning og ønsker at udfordre den traditionelle ”teknologi-centrerede” markedstilgang, hvor valget af teknologi ofte bliver styrende for løsningen. Netop vores faglighed og integritet kendetegner os i markedet og gør, at vi udvikler stærke relationer og langvarige samarbejder med vores kunder.

Businessmann’s mission er: ”Moving businesses forward through IT”
I Businessmann udfordrer vi den traditionelle ”teknologi-centrerede” markedstilgang ved at tage afsæt i kundens forretningsmodel i stedet for at lade valget af teknologi være styrende for løsningen. Derfor leverer vi løsninger, der flytter virksomheder og organisationer fremad i forhold til at indfri deres forretningsstrategiske mål.

Bliver du en del af holdet, kan vi garantere dig et selvstændigt og udfordrende job med korte kommandoveje og højt til loftet. Vores kultur og hverdag er præget af stærkt sammenhold, en uformel og sjov stemning og ikke mindst dygtige og engagerede kollegaer der står sammen.
Vi tilbyder naturligvis en attraktiv lønpakke baseret på en fast løn samt evt. en bonusordning. Derudover har vi en attraktiv pensionsordning med indbyggede sundhedssikringer og hjemmearbejdsplads. Vil du gerne høre mere om stillingen eller os, er du velkommen til at kontakte Konsulentdirektør Henrik M. Christensen, hmc@businessmann.dk eller telefon 4018 4098.

Interesseret? Send os et par linjer om dig selv sammen med dit CV til job@businessmann.dk. Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede i dag. Husk at skrive, hvor du har set opslaget.

Glæder os til at se dig hos Businessmann A/S

Kontakt os

BM-job-saet-dit-aftryk-300x150

 

Vil du være en del af Businessmann?

 

Kontakt os for at høre mere om, hvordan det er at være en del af Businessmann.

 

Du kan også sende os en mail med dit cv og din ansøgning, så vender vi tilbage hurtigst muligt!

 

Telefon: +45 4516 1655
Mail: job@businessmann.dk